Aflysning pga COVID-19

Kære medlemmer af Skælskør Rytmiske Kor

COVID-19 beredskabet i Danmark er gået ind i en ny fase, hvor al aktivitet udenfor det private erhvervsliv i de kommende to uger begrænses til et nødberedskab. Resten lukkes helt eller delvist ned.

Regeringen opfordrer til, at frivillige foreninger også følger denne procedure. 

Derfor lukkes al aktivitet i forbindelse med Skælskør Rytmiske Kor ned med omgående varsel, foreløbig til og med søndag d. 29/3. Det omfatter naturligvis både undervisning, den planlagte korweekend, og som bekendt Vilde Vestsjælland.

Det er tunge ofre at bringe, og tidspunktet kunne dårligt være værre for koret. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi støtter op om regeringens gode arbejde med at inddæmme en smitte, som hurtigt kan bringe landets sundhedsvæsen helt i knæ, hvis den kommer ud af kontrol.

Pas godt på jer selv derude. Vi glæder os til at se jer allesammen igen i god behold.

Mvh bestyrelsen