Alle indlæg af Lars Kristian Sørensen

Øvning i aften – d. 15/5 2025

Kære kor

I aften mødes vi jo igen til dejlig øvning. 🙂

På programmet er de nyeste TV-2 numre og en nødvendig ekstra gennemgang af “Overgir mig langsomt,” der tilsyneladende har det med at blive ved med at skride ud, især i 2. halvdel.

Det må vi lige have rettet op på.

Vi ses i aften.

Kh Lars

Øvning torsdag d. 8/5 2025

Vi øver videre på “Line Jørgensen, Voldum.” Denne gang med fokus på versene.

De er nemlig ikke rytmisk helt ens. Derfor har jeg lagt en ekstra node på nodesiden, hvor jeg har skrevet vers 2 + 3 helt ud.

Så er der ikke så meget mere at være i tvivl om.

Vi ses. 🙂

Kh Lars

Øvning torsdag d. 1/5 2025

Kære kor

Det var dejligt at se, at I havde en rigtig god dag med stemmetræning med Lene Kornbech i lørdags. Det er altid en god investering at hyre Lene!

Og Line Jørgensen, Voldum passer jo som hånd i handske med vores TV-2 tema, så den beholder vi og får sat på plads.

Hent den på nodesiden – hvis du ikke har den i forvejen, eller hvis du hellere vil have den som pdf – fil til din tablet.

Vi ses – og husk at der er slukefter i Bos kantine på Træbjergvej, når vi er færdige.

Kh Lars

Øvning i aften og stemmetræning på lørdag

Tak for sidst i Høve Valgmenighedskirke! Som altid er der kommet masser af ros!

Men nu er påsken slut, og vi skal i gang igen.

Vi øver dog ingen nye satser i aften, da I skal have hele tre nye satser på lørdag.

I stedet tager vi lidt nødvendigt vedligehold af koncertrepertoiret.

Mht. på lørdag, så har Lene sendt programmet ud. Det ser spændende ud. Tjek det ud, så I har styr på dagens gang.

I kan se og printe programmet her.

Til solosangs – sessionerne har Nathalie, Rikke og Lars A takket ja til at være kaniner. (Nu må vi se, hvor vilde… 😉 )

Det glæder vi os til at høre.

Vi ses i aften – og på lørdag.

Kh Lars

Solister til stemmetræningslørdagen

Kære kor

Jeg har modtaget denne besked fra Lene Kornbech vedr. stemmetræningen på næste lørdag.

Meld gerne tilbage til mig på mail (ikke Facebook), hvis du er interesseret. Man kan virkelig lære meget af det!

Hej Lars

Vil du spørge dit kor, om der er 2-3 der har lyst til en lille solo-session, når vi har kordag? Så laver vi nemlig en kort masterclass session midt på dagen, hvor alle lærer via solisternes vejledning.

De behøver ikke stille op og synge en hel sang, men helst bare en frase hvori, de oplever tekniske problemer. Det kan sagtens være noget fra jeres repertoire.

Koncerten i aften i Høve 2025

Kære kor

Hvis I ellers kan holde til endnu en omgang sammen med disse to gamle kendinge af politikredsen, så skal vi jo både spise og synge sammen i Høve Valgmenighedskirke i aften. 😉

Alt er jo for længst aftalt, både mht. tider og repertoire, men for en ordens skyld, så får I lige det hele en gang til.

Så kan man da ikke sige, at jeg ikke har sagt det…

Høve Valgmenighedskirke 2025 kl 19.00:

Basin Street Blues
Don´t Stop Me Now
Ebony and Ivory

Lanternen
Fald min engel

Magi i luften
Fuld af nattens stjerner
Overgir mig langsomt

Tæt på Ækvator
Verden er i farver
Vårvise

Ex: Når lyset bryder frem

Vi ses!

Kh Lars (og garanteret også Anne)

Øvning i aften, d. 27/3 2025

Kære kor

Tusind tak for en fantastisk aften i lørdags! I sang skønt, og jeg glæder mig allerede til næste år igen!

Her i koret er der dog ingen grund til at hvile på laurbærrene, så i aften øver vi løs til næste projekt: Koncerten i Høve Valgmenighedskirke, som jo er allerede om 14 dage.

Vi kan selvfølgelig ikke nå at øve en ny sætliste op på så kort tid, så udgangspunktet bliver repertoiret fra Vilde Vestsjælland. Denne gang dog med “Fald min engel,” som vi gerne skulle kunne nå at få styr på. Derfor udgør den aftenens hovedfokus.

Vi ses til sædvanlig hyggelig øvning kl 19. 🙂

Kh Lars

Aflysning

Anni Nielsen har desværre af forskellige årsager været nødt til at aflyse sin 60 års fejring i Tjæreby Forsamlingshus på lørdag.

Dermed skal vi altså IKKE være sammen alligevel, og I kan disponere over jeres lørdag eftermiddag, som I har lyst.

Nærmere info følger på torsdag.