Skælskør Rytmiske Kor

I Skælskør Rytmiske Kor er vi pt. 50 trofaste sangere fordelt på 5  stemmer. Vi slider i det, i vores bestræbelser på hele tiden at blive bedre, men vi gør det ledsaget af en god sund latter. Udover vores ugentlige øveaften, torsdag, arrangerer vi øveweekender, og øvelørdage både med egen og eksterne undervisere.  Vi har de sidste 2 år også inviteret andre kor/sangere til fælles Rytmisk Kortræf i Pakhuset i Skælskør.   (Se mere om 3. gang under fanen kortræf). Vi tror på, at man synger bedst i trygge rammer og vi vægter derfor fællesskabet højt.

Korleder Lars Kristian Sørensen og pianist Anne Steen Hansen får med stort engagement, humor, entusiasme og faglig dygtighed det hele til at gå op i en højere enhed.

Vi giver gerne koncerter til alle lejligheder og har både et julerepertoire og et mere bredt repertoire. Vi øver hver torsdag fra 19-21.30 i musiklokalet på Skælskør Skole.

Overvejer du at begynde at synge i kor, så er du velkommen til at prøve det af i en dejlig atmosfære i Skælskør Rytmiske Kor. Vi optager nye medlemmer i august/september og januar/februar måned. I øjeblikket har vi plads til basser, tenorer og sopraner.

MUSIKKEN

I Skælskør Rytmiske Kor synger vi et blandet repertoire af pop, rock og jazz. Her et lille udpluk af vores aktuelle repertoire:

Magi i Luften (Halberg Larsen arr. Lars Kr. Sørensen) 
Sui-Sui (Sanne Salomonsen/Morten Kærså arr. Lars Kr. Sørensen) 
Regndans, (Danse orkestret)
Tæt på ækvator (Lis Sørensen)
Vilde Kaniner (Gangs)
Bassin Street Blues (musik: Spencer Williams, arr: Lars Kr. Sørensen)
Don`t Stop Me Now (Queen)
Når lyset bryder frem (Sebastian)

Og når julen kommer over os, har vi et bredt julerepertoire, vi kan optræde med. 

DIRIGENTEN

Vores dirigent og korleder, Lars Kristian Sørensen, er én af Vestsjællands mest markante og erfarne rytmiske musikere. Lars har 25 års erfaring som musiker og musikpædagog og er i dag bedst kendt som guitarist og sanger. Han arbejdede i mange år som offentligt ansat musikskolelærer, men er i dag indehaver af sin egen private guitarskole med speciale i rytmisk fingerspil. Han har arbejdet som studiemusiker og producer og medvirket på utallige indspilninger, primært til reklame- og jinglebrug til radio og tv. Lars har spillet i diverse jazz- og rockbands, mest kendt er hedengangne City Rollers hvor Lars var frontfigur, og som mange betragtede som “Slagelses nationalband.”

Lars har dirigeret både kor, harmoniorkester og big band. Korinteressen startede tidligt, og han har arbejdet både med rytmisk og klassisk kor. Lars har selv grundlagt Skælskør Rytmiske Kor, som han har ledet igennem hele korets levetid.

Skælskør Rytme Kor - Dirigenten

Lars Kristian Sørensen
Dirigent

PIANISTEN

Vores pianist Anne Steen Hansen har været med helt fra starten, og vi er lykkelige for, at det er netop hende, der sidder bag klaveret. Hendes opmuntrende og smittende smil, støttende akkorder og skarpe øre, er guld værd for både os og vores korleder. Og så er Anne den samme, enten hun spiller med Peter A.G. eller for Skælskør Rytmiske Kor.

Anne er uddannet organist og ansat ved vores lokale kirker. Derudover er hun medlem af det berømte band Poplic Service, hvor hun agerer, som både sanger og pianist i ind- og udland. Og altså også med “de store”…

Anne Steen Hansen
Pianist

BESTYRELSEN

Formand: Jan Jensen, Nytorv 6,1. 4230 Skælskør tlf. 60 29 02 03 send mail

Næstformand: Ursula Fiedler, Raabjergvej 55, 4230 Skælskør, tlf. 53299297

Kasserer: Mie Eibye, Holtenvej 20, 4230 Skælskør, tlf. 28 40 61 59 

Dirigent: Lars Kristian Sørensen, Skovvej.  4230 Skælskør. tlf. 51 92 45 32 send mail

Sekretær: Vivi Søborg, Ribsvej 7,b, 4230 Skælskør. tlf. 22 35 60 08

Suppleant: Helle Munk Pedersen, Wagnersvej 1, 4200 Slagelse. tlf. 40 95 15 79