FØLG MED

I Skælskør Rytmiske Kor øver vi ugenligt, men vi er også ofte ude at optræde. På denne side kan du følge med i vores arrangementer, koncerter og øvedage.

maj
16
tors
2024
Koncert med Rytmekoret d.16. maj
maj 16 kl. 19:00 – 21:30

Kære sangere i SRK.
Torsdag d. 16. maj gentager vi succesen fra før jul, hvor vi besøgte Rytmekoret i Slagelse, og gav koncert for hinanden med vores respektive kor’s medlemmer som publikummer.
Denne gang er vi værter i vores øvelokale, og efter koncerterne vil vi byde på et mindre traktement i lighed med det, vores gæster diskede op med, da vi besøgte dem. Op til arrangementet og umiddelbart før, kommer der nogle få opgaver, som vi vil bede jer om at hjælpe med at løse. Det vil I høre nærmere om. Ud over glæden ved at synge for andre end os selv, kan vi bruge denne koncert som forberedelse til koncerten på Sørby Marked d. 1. juni.
Mange korhilsner, Jan

jun
1
lør
2024
Koncert lørdag d. 1. juni på Sørby Marked.
jun 1 kl. 12:00 – 15:00

Hej sangere i Skælskør Rytmiske Kor.
Forårets store oplevelse/koncert ligger og venter på os d. 1. juni. Sørby Marked lægger scene til (det store telt), og vi giver vores koncert fra kl. 13 til kl 14. Der vil sansynligvis være rigtig mange mennesker til stede, så vi vil have chancen for at give et rigtig godt indtryk på mange mennesker. Den tekniske opsætning vil også være i orden med mikrofoner/monitors, så vi også vil kunne høre os selv.
MØDETID er kl 12 i teltet, kom i god tid, der er mange mennesker, og der kan være et stykke vej fra parkering til teltet. Lokale til opvarmning får vi ikke, det kommer til at være lidt individuelt, så det gælder om at være klar fra 1. nummer. Efter koncerten giver Sørby Marked mad og drikke, og hvis nogen vil fortsætte, er “Die Herren” på fra kl 16. Vi ses i Sørby d. 1. juni.
Mange hilsner, Jan