Vigtig info om opstart og Dronningens besøg

Så starter vi op igen i dag. Hvor er det dog dejligt, at vi kan komme lidt tidligere i gang, end vi plejer.

Årsagen er naturligvis HM Dronningens besøg i Skælskør d. 29. august på Borreby. Det bliver spændende at være med til!

Der er endnu ikke lagt detaljeret program for aftenen. Men lederen af Sjællands Teater, Peter Thieme, som står for planlægningen af aftenen forsikrer om, at det er på trapperne. Så vi afventer.

Det vi ved er, at aftenen kommer til at foregå i to afdelinger. Vi er to kor, der medvirker i hver sin afdeling: Os og Bel Canto Koret fra Slagelse.

Bel Canto Koret optræder med et medley af Paul McCartney – sange på ca 5 – 6 minutter. 

Hvem der ellers optræder, ved jeg ikke endnu.

Vi skal optræde med to numre: “Når lyset bryder frem” og “Fuld af nattens stjerner.” 

Det vil også tage 5 – 6 minutter, og dermed passe godt ind i programmet.

Jeg har valgt, at vi holder os til det danske repertoire, når Bel Canto har valgt at synge på engelsk.

BEGGE NUMRE SKAL SYNGES UDEN NODER OG TEKSTER. Det er bl.a. derfor, vi starter med at øve nu, selvom I godt kender numrene i forvejen.

Ledelsen er gået bort fra idéen med fællessang til koncerten, og derfor skal vi alligevel ikke synge “Du kom med alt det, der var dig,” selvom det tidligere har været annonceret.

Jeg glæder mig til at se jer i aften.

Kh Lars