Se her: Invitation til nyt våben i kampen imod covid-19!!

Se her: Invitation til nyt våben i kampen imod covid-19!!

På torsdag d. 11/2 fra kl 19 – 20 starter en helt ny serie af zoommøder op. Der skal ske noget, selvom vi er lukket ned! Nu tager vi for alvor kampen op imod corona! Og alle er velkomne – nye som gamle kormedlemmer.

Vi starter med en fællessang – hver for sig. Herefter vil jeg underholde jer med løst og fast i en halv times tid. Så er der samtale – salon, hvor vi skal snakke om et emne, der er givet på forhånd. Herefter er der fri snak og spørgsmål. Til sidst slutter vi af med endnu en fællessang.

Bær over med mig, hvis teknikken driller lidt til at starte med. Vi skal nok få styr på det hele, efterhånden som vi bliver vant til formen. Og spørg endelig ind, hvis I er i tvivl.

Sangene vi skal synge og mere detaljeret program kommer på hjemmesiden og Facebook på onsdag i løbet af dagen. Hold skarpt øje!

Og så den rigtig gode nyhed: Der må hjertens gerne drikkes både kaffe og vin undervejs. Ja, faktisk er der nærmest ikke noget, man ikke må. 

Jeg glæder mig fantastisk meget til at se jer! Ses vi mon?

Kh Lars

Det kedelige tekniske:

Du kommer til et zoommøde ved at klikke på et link, du får tilsendt. Herefter går det meste automatisk. Det kan dog være smart at installere Zoom og lave en lille test af det, inden mødet begynder. 

Du finder Zoom her: https://zoom.us

Zoom kan afvikles på alle platforme: Computer, tablet og smartphone. For den bedste oplevelse vil jeg anbefale computer, som du enten har tilsluttet en ekstern højttaler eller et headset. Computeren skal selvfølgelig have kamera og mikrofon indbygget.