“Mini”-kortræf 24.-oktober

Så er det ganske vist, vores årlige kortræf er klar til at blive skudt af, dog i en reduceret udgave p.gr.a. covid-19, og der kun vil være plads til 60 deltagere. Tilmeldingsliste bliver sendt til alle jer, der tidligere har deltaget i kortræf, og den vil også være at finde under bjælken “kortræf” på forsiden. Det bliver et anderledes kortræf denne gang uden afslutningskoncert og aftenunderholdning, det er det, vi har fundet forsvarligt at gennemføre. Årets “korleder” på træffet er Tine Ohrt Højgård, som vi glæder os meget til at kunne præsentere for jer, og selv under disse vanskelige covid- forhold, kan vi love jer endnu en stor oplevelse i Det Røde Pakhus. Vi glæder os til at se jer alle d. 24. oktober kl. 9.30.

Mange korhilsner Jan Jensen Skælskør Rytmiske Kor