Korets 20 års jubilæumsfest d. 10. september kl 18.30 i Det Røde Pakhus

Det er ganske vist: I år er det 20 året for Skælskør Rytmiske Kor’s stiftende generalforsamling, og det skal vi naturligvis fejre. Derfor har vi sammensat en overdådig aften, hvor vi selv giver koncert, der er underholdning, og rockbal med “Nærmest Udsolgt”. Der er virkelig lagt op til en aften, hvor koret fester sammen med Skælskør by. Også I gamle medlemmer af koret vil blive inviteret, dem af jer der har lyst og mulighed, kan komme til at synge med på enkelte af gamle numre. Derom vil I blive orienteret i den invitation, I får tilsendt inden sommerferien. Tidligere og nuværende medlemmer har gratis adgang, der åbnes for billetsalg (100kr pr.stk) på Billetto inden sommerferien for alle øvrige gæster, og der vil også blive billetsalg ved indgangen. Så kom og vær med til at skyde de næste 20 år i gang, vi glæder os til at tage imod jer alle!!
PS: Gamle medlemmer, der ser dette, må meget gerne sende deres mail-adresse til: jamus@mail.tele.dk, så I kan få tilsendt en invitation.
Mange store korhilsner, bestyrelsen Skælskør Rytmiske Kor

Dette indlæg var udgivet den . Bookmark permalink.